23948sdkhjf

Dansk-britiske Crystal Nordic lægger fra land i dag

Joint venturet Crystal Nordic, der samler en pool bestående af isklasset produkt- og kemikalietank-tonnage er i dag 1. februar formelt en realitet. Det nye pool-samarbejde består af britiske Borealis Maritime og danske Nordic Tankers.

De to samarbejdspartnere oplyser i dag i en meddelelse på Nordic Tankers' hjemmeside, at alle juridiske og konkurrencemæssige formalia per dags dato er på plads, hvorved samarbejdet er åbent for forretning. Crystal Nordic har juridisk adresse i København og er ejet 50/50 mellem de to partnere.

Det oplyses endvidere, at Crystal Nordic lægger ud med at udbyde en flåde på 15 isklasse 1A og 1B-tankskibe i størrelsen 4.000 til 11.400 t.dv. – alle stainless-coating.

Den daglige ledelse i Crystal Nordic udgøres af Jan Eghøj som CEO og Lars Andersen som general manager chartering. De øvrige operationelle funktioner omkring den 15 skibe store flåde er fordelt mellem Borealis Maritimes og Nordic Tankers' eksisterende organisationer.

Kilde: Nordic Tankers

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078