23948sdkhjf

Australske myndigheder tilbageholdt samme skib fem gange på tre år

The Australian Maritime Safety Authorithy, AMSA, har forbudt fragtskibet 'Noah Satu' adgang til australske havne mindst et år frem, efter at det hele fem gange på under tre år er blevet fanget af en port state control og tilbageholdt. Formentlig noget nær en verdensrekord.
 
Seneste ”fangst” skete 26. januar i år, og det var alene anden gang det seneste år, at skibet blev taget af AMSA. Rækken af fejl og mangler ved skibet har været lang og indeholder ud over tekniske uregelmæssigheder også henvisninger til ILO-konventionen, Safety Management-systemet og miljøforanstaltninger.
 
Det notorisk fejlslagne skib ejes af et rederi ved navn PT Anuhgerah Samudra Indomakur, men sejlede for Singapore-selskabet Orica. Australien er meget stringent med at holde denne type skibet fra livet, ikke mindst med fokus på, at de ikke skal komme i karambolage med det meget naturfølsomme Great Barrier Reef. Men trods de gentagne tilbageholdelser gælder den nye forbudsperiode kun for et år frem. Derefter skal sagen overvejes igen.
 
Kilde: AMSA
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11