23948sdkhjf

Billigere færgebilletter til de danske øer efter vækstaftale

Der blev på Finansloven 2016 afsat en årlig ramme på 150 mio. kroner til vækst og udvikling. Det udmøntes nu bl.a. i billigere færgebilletter til de danske øer.

”Vi tager med aftalen endnu et skridt mod at skabe vækst og udvikling i hele Danmark. De 16 konkrete initiativer i aftalen vil være med til at sikre gode vilkår for produktion og bosætning i vores landdistrikter. Jeg er glad for, at partierne med aftalen bakker op om regeringens ambitioner om også at få vækst uden for de store byer,” siger erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen.

Aftalen indeholder 16 initiativer, der vil medvirke til at forbedre vilkårene for produktion og investeringer og for at bo og leve i hele Danmark.

Det sker bl.a. ved at nedsætte færgetaksterne, til gavn for turisme og bosætning på vores øer. Der afsættes. 48 mio. kroner i 2016 og 95 mio. kroner fra 2017 og frem til formålet. Der afsættes også 200 mio. kroner til en bredbåndspulje. Herudover afsættes bl.a. 30 mio. kroner årligt fra 2017 til lavere elafgift for forlystelser.

De tre partiers og regeringens ordfører er kommet med en fælles udtalelse om den netop indgåede vækstaftale:

”Vi prioriterer med aftalen, at det bliver flere muligheder for at arbejde og bo i hele landet. Det gør vi bl.a. ved at prioritere lavere færgetakster til de danske småøer og give mulighed for bedre bredbånd, men også ved lavere elafgifter for forlystelsesparker og målrettede indsatser i de områder af landet, der er præget af størst tilbagegang,” siger Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti, Christina Egelund, Liberal Alliance, Brian Mikkelsen, Det Konservative Folkeparti og Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062