Wärtsilä lander stor ordre på maskineri til japanske redere
Konkret gælder det 20 styk ni-cylindrede, 25 styk seks-cylindrede og 16 otte-cylindrede motorer af Wärtsiläs 50DF-motorer, der kan køre på forskellige blandinger af LNG eller dieselfuels. De 61 motorer vil dog primært skulle drives med LNG som drivmiddel, meddeler Wärtsilä. Det er første gang, Wärtsilä lander denne type ordre til det japanske marked.
De 16 nye gascarriers er til varierende rederier og bliver på mellem 155.000 og 180.000 kbm. i kapacitet. De skal primært anvendes på farten med skifergas mellem USA og Japan. Især den amerikanske ende af den fart er kendetegnet ved striks opretholdelse af ECA-reglerne.
Kilde: Wärtsilä