23948sdkhjf

Havareret car carrier skal rettes op med hollandsk eksperthjælp

Det hollandske bjærgningsselskab Dutch Koninklijke Roiders Vereeniging Eendracht, KRVE, er blevet hyret til at at få den havarerede car carrier ’Modern Express’ tilbage på ret køl, som den ligger i nødhavn i spanske Bilbao, efter at den lagde sig med svær slagside i Biscayen for snart et par uger siden – for siden at blive slæbt i sikkerhed.
 
Det hollandske selskab har foreløbigt planlagt at holde skibet i nogenlunde oprejst stilling ved hjælp af seks svære landfæstede tensionspil, der skal trække skibet i position, så man kan komme i gang med at tømme skibet for dets last af konstruktionsmateriel og tømmer – sidstnævnte angiveligt ulovligt eksporteret ibenholttræ fra afskibningslandet Gabon.
 
Det var ifølge de foreløbige undersøgelser af ulykken netop de 3.600 ton træ, der forrykkede sig under skibets tur i hårdt vejr op gennem Biscayen på vej mod Le Havre. Derved udviklede slagsiden sig og maskineriet stoppede, hvorefter skibet drev hjælpeløst mod kysten indtil det efter flere forgæves forsøg lykkedes bjærgere fra Smit Salvage at få tag i det kommandoløse skib.
 
Kilde: KRVE
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109