Bimco advarer om potentiel sikkerhedsrisiko ud for Vestafrika
De to organisationer peger på, at MTISC er en ukendt faktor i seriøs shipping, men at centeret via forskellige kanaler ”henstiller alvorligt til alle skibe, der sejler ind i Guineabugt-området om at rapportere diverse skibsdata – og position, bestemmelseshavn og ETA mv. Angiveligt præsenteres MTISC som sikker institution placeret i Accra, Ghana, bemandet med højt kvalificeret, respektabelt personale.
Men Bimco og The Standard Club lader nu forstå, at de frivillige oplysninger, givet til MTISC, ikke som angivet nødvendigvis går til at udforske og destabilisere piratuvæsenet i området – snarere tværtimod. Konkrete beviser skorter det ganske vist på, men meget tyder på, at data fra skibe via MTISC er blevet brugt af pirater til at styre spot on mod skibe langt ude til søs med overfald til følge.
Kilde: Bimco/The Standard Club