Brug dog havnen og aflast vejnettet
Foreningen af rådgivende ingeniører FRI præsenterer i dag deres ”State of the Nation 2016.” Det går godt i havnene. Ikke blot er tilstanden god, havnene er også fremtidssikrede. Opfordringen fra Danske Havne er derfor: Brug os, havnene kan aflaste et vejsystem under pres.
Statens veje og havnene ligger helt i top på vedligeholdelsesstanden. Særligt de større erhvervshavne trækker den generelle vurdering af havnene op. Det undrer ikke Danske Havne. Mange af de større erhvervshavne har udvidet, udbygget og moderniseret i de senere år. Der sker klimatilpasninger i samme omgang.
Danske havne råder over store arealer. Det er arealer, der ligger tæt ved den øvrige infrastruktur. I de senere år har de 20 største havne enten anlagt eller planlagt havneudvidelser med en mio. kvm., som skal lægges oven i de 3,3 mio. kvm., havnene allerede råder over. Havnene betaler selv for infrastrukturen, som skal forrentes og afskrives af havnens egne indtægter.
Kilde: Danske Havne