Maersk Container Industry på banen med smart controller-software
Ifølge MCI og Dole vil man via den nye software kunne op til halvere energiforbruget pr. enhed, og Dole selv forventer, at man alene på grund af samme forbedring kan spare hen ved to mio. dollars på sin ”frugtlinje” mellem Ecuador og UK årligt, hvor der gennemsnitligt transporteres 500 reefere pr. afgang med selskabets egne fire skibe på ruten.
Det nye StarConomy kan benyttes af alle MCI-kunder, og Dole lader forstå, at man for sin del ikke holder sig tilbage fra at lade andre benytte værktøjet. Bl.a. ud fra selskabets dedikerede CSR-politik. MCI’s Star Cool-enheder benyttes af over 40 operatører på globalt plan.
Kilde: MCI