Wärtsilä afslører selv fusk med olieforbrugstests
Wärtsilä pointerer, at det er organisationen selv, der har ladet undersøgelsen gennemføre via interne audits på globalt plan. Og det afslørede nævnte deviationer på målinger lavet på Wärtsiläs afleveringscenter i Trieste, Italien. Der er alene tale om motorer beregnet til skibsbrug, mens maskineri til kraftværker etc. ikke er berørt af fejlene.
Wärtsilä understreger, at man ser meget seriøst på sagen, der er i klar modstrid med både eksterne love og regler men i høj grad også med koncernens interne procedurer. Derfor vil Wärtsilä gennemgå alle sine procedurer og se til, at lignende uregelmæssigheder ikke skal kunne forekomme fremadrettet. Der nævnes ikke noget konkret om, hvordan koncernen stiller sig til de pågældende medarbejdere, der overskred reglerne, bortset fra, at de relativt få implicerede bekendtgøres at have overtrådt deres beføjelser klart.
Kilde: Wärtsilä