Nordamerika sætter gang i Tier III-kravene til nye skibe
For så vidt angår overtrædelse af reglerne, har man fra amerikansk side bebudet, at der venter bøder på 25.000 dollars om dagen for et skib, der fanges i at overtræde Tier III-grænserne. Videre kan der udstedes bøder personligt til f.eks. involverede besætningsmedlemmer, der afgiver falske erklæringer, eller ikke sørger for at bringe overtrædelserne til ophør.
Tier III-reglerne er som nævnt kun trådt i kraft i det nordamerikanske område, men de er sat til fuldbyrdelse i andre ECA-områder på senere tidspunkt. NOx-problemet kan løses på flere måder, men i forbindelse med brug af heavyfuel er SCR-(Selective Catalyst Reduction) metoden mest i vælten. Bl.a. med danske Haldor Topsøe (Wärtsilä) og Dansk Teknologi (Mitsui) som systemleverandører.
Kilde: DNV GL