23948sdkhjf

'Paragon MSS1' på besøg hos Semco Maritime ved Invergordon

Semco Maritime har vundet en kontrakt med Paragon Offshore om intermediate classification og andre servicearbejder på semisub’en 'Paragon MSS1', som forberedelse til riggens fremtidige aktiviteter.

Arbejdet skal udføres på Semco Maritimes rigfaciliteter ved Invergordon, Skotland, og ventes at vare omkring 60 dage. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Ifølge leder af Semco Maritime Rig Projects, senior vice president Lars Skov, blev Semco Maritime valgt på grund af sine strategisk placerede rigfaciliteter på Invergordon, Hanøytangen (Norge) og Esbjerg (Danmark), der tilsammen danner Semco Martimes ”Nordsø-trekant”.

"Vores tre strategisk placerede hot spots i UK, Norge og Danmark tilbyder den fleksibilitet, bekvemmelighed og omkostningseffektivitet, som mange af vores kunder efterspørger i det nuværende marked," siger Lars Skov, der først og fremmest tilskriver ordren Semco Maritimes brede erfaring inden for rig-servicering.

Ud over faciliteterne ved Invergordon omfatter Semco Maritimes rigfaciliteter også værftet i Esbjerg (typisk mindre rigprojekter) samt Hanøytangen, Norge, der omfatter en all-size-tørdok og kajdybder på over 100 meter.

På faciliteterne i Norge fik man i slutningen af februar også en ny rig-kontrakt.
 
En kontrakt på 'Island Innovator', der ejes af selskabet Island Drilling med Oddfjell Drilling som operatør og kommer lige fra en opgave for Lundin Petroleum i norsk sektor. Den slutter sig ved Hanøytangen til riggen 'West Venture', som Semco Maritime har inde for diverse opgaver.
 
Derudover har selskabet også faciliteter i Esbjerg, og på det område har vice president Nikolaj Vejlgaard fra Semco Maritime udtalt til Søfart:

”Det er jo ingen hemmelighed, at det er et noget trængt marked, vi opererer i lige nu, så det er da i sig selv positivt, at vi, især for så vidt angår vores aktiviteter i Esbjerg, har fået flere forespørgsler ind ad døren, end vi har set et stykke tid. Men vi kan også se, at en del operatører pejler efter oplægningsmuligheder i kombination med mindre løbende opgaver som årsag til henvendelserne,” fortsætter Nikolaj Vejlgaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125