23948sdkhjf

'Niels Juel' på øvelse i Norge med 15.000 soldater

De seneste uger har fregatten 'Niels Juel' deltaget i øvelsen Cold Response 2016 ud for Trondheim i Norge. Det er det norske forsvars store vinterøvelse, som afholdes hvert andet år, i år med deltagelse af 14 nationer.

Cold Response foregår både til lands, til vands og i luften, og der deltager blandt andet 30 skibe, 40 helikoptere, maritime patruljefly, B-52 bombefly og mere end 1.000 køretøjer, heriblandt kampvogne og pansrede mandskabsvogne. I alt deltager cirka 15.000 soldater fra de 14 lande i øvelsen.

Under kyndig vejledning af det norske ”Centre of Excellence for Cold Weather Operations” er formålet blandt andet at vintertræne i den iskolde norske vinter, ud fra devisen: ”Kan man operere i disse ekstreme og hurtigt skiftende forhold, kan man operere i alle forhold”.

Den maritime styrke er delt i to parter, og 'Niels Juel' sejler under hele øvelsen sammen med Standing NATO Maritime Group One med spanske, britiske og norske skibe. Øvelsen foregår fra den 19. februar til den 22. marts.

Øvelsen, der blandt andet har bragt flådestyrken nord for polarcirklen, har primært bestået af Sea Denial-operationer. Formålet har hen mod slutningen af øvelsen været at sikre adgangen for en stor amfibieoperation med landsætninger fra de hollandske Landing Platform Dock-skibe 'Johan de Witt' og 'Rotterdam'.

Kilde: Værnsfælles Forsvarskommando
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109