23948sdkhjf

Maersk Line åbner direkte rute mellem vestkysten af Sydamerika og Asien

Maersk Line åbner fra slutningen af juni en direkte rute mellem vestkysten af Sydamerika og Asien. Den nye service, AC1, betyder en optimering af selskabets AC-netværk og vil bl.a. give reduceret transittid og bedre havnedækning på visse shippingkorridorer.

Ved at reducere størrelsen på skibene på AC2-servicen kan Maersk Line dermed introducere et tredje loop på servicen, mens den samlede kapacitet i AC-netværket forbliver den samme, og servicen for kunderne altså forbedret.

”Vi optimerer vores Asien-sydamerikanske vestkyst-service for at give kunderne hurtigere adgang til deres markeder og dermed vækst af deres forretning. Disse forbedringer vil gavne vores kunder med hurtigere leverancer af fragt og mere direkte havnedækning,” forklarer Dean Robin, head of Trade for America & Oceania, Maersk Line.

Ruten mellem Sydamerikas vestkyst og Asien er essentiel for fragten af friske varer, såsom fisk og frugt, til Asien og import af alt fra elektronik og biler til legetøj, stål og glas til Sydamerika. Den nye service vil give bedre forbindelser og kortere transittid fra Syd- og Østkina, Taiwan og Sydøstasien til San Antonio i Chile og Callao i Peru. Bl.a. har den den eneste direkte forbindelse i markedet fra Nansha til den sydamerikanske vestkyst, en direkte service fra Shanghai til den sydamerikanske vestkyst og en direkte rute fra San Vicente i Chile til Taiwan.

Kilde: Maersk Line/LSH
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.224