23948sdkhjf

Carsten Mortensen ny formand

Danmarks Rederiforening har valgt Carsten Mortensen fra Dampskibsselskabet NORDEN A/S som ny formand.
Danmarks Rederiforening har på et rederimøde i dag valgt adm. direktør Carsten Mortensen, Dampskibsselskabet NORDEN A/S, til ny formand. 

Carsten Mortensen afløser adm. direktør Lars Vang Christensen, der fratræder sin stilling i herning shipping a.s. i forbindelse med ejermæssige ændringer. Det betyder, at han udtræder af Rederiforeningens bestyrelse. Lars Vang Christensen tiltrådte som formand i 2009 og har siddet i bestyrelsen siden 2005.

Carsten Mortensen blev valgt ind i Rederiforeningens bestyrelse i 2005 og har været næstformand siden 2009.

I forbindelse med formandsskiftet siger Carsten Mortensen:

”Det er med beklagelse, Danmarks Rederiforening må sige farvel til Lars Vang Christensen som formand og bestyrelsesmedlem. Han har i hele sit virke i Rederiforeningen leveret en dedikeret og dygtig indsats for dansk skibsfart og altid fremhævet erhvervets betydning for den danske samfundsøkonomi. Det bliver nu min opgave at videreføre den strategi og linje, som bestyrelsen i Danmarks Rederiforening har stået sammen om. Det er afgørende vigtigt at arbejde videre for, at dansk skibsfart til enhver tid har rammebetingelser, der som minimum modsvarer de rammebetingelser, vore internationale konkurrenter arbejder under.”

Carsten Mortensen, der har været adm. direktør i Dampskibsselskabet NORDEN siden 2005, blev i 2009 valgt ind i Executive Committee i International Chamber of Shipping, som er det internationale sidestykke til de nationale rederiforeninger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079