23948sdkhjf

Nyt center skal skabe maritime jobs

Projekt Danmarks Maritime Klynge (DMK) satser på udvikling af et ”Nationalt Maritimt Center of Excellence” i Region Hovedstaden.
Et treårigt projekt - Danmarks Maritime Klynge (DMK) - skal bidrage til at fastholde og skabe nye jobs inden for den maritime erhvervsklynge.

Projektet skal være med til at videreudvikle et globalt og internationalt maritimt uddannelses- og vidensniveau til glæde for alle maritime virksomheder - nuværende som fremtidige aktører i den danske maritime klynge. 
 
Projektet skal danne grundlag for udvikling af et ”Nationalt Maritimt Center of Excellence” i løbet af den treårige projektperiode.  Hele filosofien bag klyngeprojektet er, at det skal bero på samarbejde blandt aktørerne.
 
DMK er støttet af EU's Strukturfonde (Regional og Socialfonden), under Erhvervs- og Byggestyrelsen, der har fokus på at styrke den regionale konkurrenceevne og beskæftigelse i hele Danmark. Projekt løber over en treårig periode og har et total projektbudget på 26,8 millioner kroner.
 
-Bevillingen giver os mulighed for at udvide det søretlige forskningsmiljø med en ph.d.-stipendiat. Det vil skabe ny søretlig viden på højeste niveau - en viden, der vil komme klyngen til gode, og som vil blive brugt i uddannelsen af nye jurister, siger Anders Møllmann, Det Juridiske Fakultet, CEVIA - Center for Virksomhedsansvar Københavns Universitet.
 
Jenny N. Braat, direktør Danske Maritime tilføjer: -Som brancheforening for den maritime industri i Danmark glæder Danske Maritime sig over, at projektet Danmarks Maritime Klynge har fået tilsagn om støtte. Projektet giver Det Blå Danmark en unik mulighed for at styrke kompetenceniveauet i de maritime erhverv, og Foreningen ser frem til sammen med de øvrige projektpartnere at tage hul på de mange spændende opgaver og muligheder, projektet indebærer.
 
Også Aarhus Maskinmesterskole deltager som partner i det storstilede udviklingsprojekt. 
-De erfaringer og spidskompetencer, som vi har inden for læring og i særdeleshed e-learning kommer i spil i projektet, samtidig med at vi håber, at samarbejdet med de øvrige partnere i projektet vil medvirke at skabe nye samarbejdsrelationer og dermed grobund for nye udviklingstiltag til gavn for Det Blå Danmark, siger rektor for Aarhus Maskinmesterskole Anders Hanberg Sørensen.
 
Partnerne i projektet er:  Leadpartner Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC), Copenhagen Business School – Blue MBA, Copenhagen Business School – CENSEI og Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi, Danske Maritime, DTU Transport, Force Technology, Københavns Maskinmesterskole, Københavns Universitet – Det Juridiske Fakultet, SIMAC, samt Århus Maskinmesterskole. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062