23948sdkhjf

Hård kritik af rederi i gidselsag

Danmarks Rederiforening kritiserer det nordsjællandske rederi Shipcraft.
Det sker fordi det ikke har gjort tilstrækkeligt for at få frigivet to danske skibsofficerer og fire filippinske besætningsmedlemmer, som nu har siddet kapret i et år et ukendt sted i Somalia.

»Vi føler os utrygge ved, om Shipcraft gør det godt nok. Situationen er spændt. Men benytter man de rigtige rådgivere og i det omfang, som de nok burde?«, siger Jan Fritz Hansen, der er vicedirektør i Danmarks Rederiforening, til Politiken.

Fanget over et år
Det danske skib 'Leopard' blev kapret 12. januar sidste år ud for Somalia, og de to skibsofficerer Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn er nu de danske søfolk, som har siddet kapret længst tid. Skibet blev forladt ved kapringen, og besætningen befinder sig i Somalia.

Her har piraterne, ifølge flere af hinanden uafhængige kilder, stillet et helt usædvanligt krav på 6 millioner dollar per sømand, hvilket svarer til næsten 209 millioner kroner i alt for de seks besætningsmedlemmer.

»Vi har hørt, at der er nogle helt eksorbitante krav, meget mere, end man almindeligvis taler om, og det er også en del af problemerne i den her sag«, siger Jan Fritz Hansen til Politiken.

Kilde: Politiken
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.501