23948sdkhjf

Samling på Maersk Training

Maersk Training indviede tirsdag nyt center i Esbjerg. Nu er alle faciliteter samlet ét sted.
Med indvielsen af Maersk Training i Esbjerg kunne Commercial Manager Michael Bang konstatere, at centret nu er sikret for fremtiden. 
 
-Det betyder, at alle de industrier, som vi arbejder indenfor, er under en løbende udvikling. Og hvis man som kursusudbyder vil være med til at levere kurserne, så de lever op til lovens bogstav og de faktiske konventioner, så skal forholdene være i orden.
-Derudover sidder der en række kunder, som skal være tilfredse. Det er ikke nok at modtage et certifikat, de skal også føle, at de får kvalitet for pengene, sagde Michael Bang.
- Så er det vigtigt, at vores faciliteter er fremadrettede og har de muligheder, der skal til, sagde han ved indvielsen.
-Med de tidligere forhold kunne vi ikke holde på vores kunder. Det gælder ikke om at få flere kunder, det gælder om at holde på dem, vi har.
Centret har ansat lead instructors inden for hvert sit felt, og er specialister på fx brand, wind & offshore mv. 
Alligevel lægger ledelsen særlig vægt på personlige egenskaber, når det kommer til stykket. 
-Vi kigger altid efter folk, der er gode til at lede et hold og skal undervise en træningssituation. Vores jobsamtaler forløber faktisk sådan, at under første samtale kører vi de gængse testapparater fra Mærsk. Dem, der bliver vurderet til at komme til 2. jobsamtale, skal bl.a. afvikle et 20 minutters undervisningsforløb i et tilvalgt emne foran en række instruktører. Man behøver ikke at være verdensmester som instruktør for at blive ansat, men man skal have det menneskelige potentiale til at blive det. Vi skal nok lære folk op til at blive dygtige, fortsatte Michael Bang.
Esbjerg borgmester Johnny Søtrup bød velkommen ved dagens reception ved bl.a. at glæde sig over, at centret er med til at støtte op om kommunens mission om at være centrum for energiteknologi i 2015.
-Det kan udtrykkes med et enkelt ord: Energimetropol, sagde Johnny Søtrup.
-Dette træningsanlæg støtter op om missionen, sagde han.

Læs mere i Søfart fredag

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094