Grønt lys til verdens første LNG-drevne box-skibe
BV og DNV godkender LNG-projekt skibe
Godkendelserne er nu klar til verdens første LNG-drevne mega-containerskibe.
Nu mangler initiativtagerne bag projekterne bare, at den første reder melder sig med en kontrahering.
Det ene projekt gælder en ULCS'er på 14.000 TEU, der har franske Bureau Veritas, ligeledes franske CMA-CGM samt koreanske Daewoo - med MAN Diesel på sidelinjen som leverandør af en ME-GI-motor - som projektmagere.
Det andet projekt gælder en 9.000-TEU, der er udtænkt af DNV og japanske Kawasaki HI. Det glimrer bl.a. ved nytænkning omkring konstruktion og placering af LNG-tankene.
Koncepterne er naturligvis fokuseret på både fuelbesparelser og emissions-reduktioner, I ULC-projektet regnes med en CO2-besparelse på 23 pct. og en SOx-reduktion på 92 pct. Det forventes, at kun 10 pct. af den benyttede fuel vil være HFO.