23948sdkhjf

Stadig bøger til søfarten

Fonde har gjort det muligt at fortsætte udlånet af bøger til de danske skibe.
Søfartens Bibliotek er nu flyttet ind hos Handelsflådens Velfærdsråd på Hejrevej i København, hvor de nyder godt af et såvel administrativt som lokale- og personalemæssigt samarbejde.
 
En lykkelig landing efter at besparelser i foråret 2011 truede med helt at lukke Søfartens biblioteksbetjening, der har eksisteret siden 1939.
Det er fondsmidler fra Lauritzen Fonden (500.000 kr.), Den A.P. Møllerske Støttefond (500.000 kr.), Orients Fond (200.000 kr.), Torm Fonden 200.000 kr.) og With Fonden (50.000 kr.) samt en underskudsgaranti fra Den Maritime Fond på 500.000 kr., der har gjort det muligt at fortsætte udlånet af bøger til de danske skibe.

Mange læseheste på skibene
”Det havde været rigtig ærgerligt, hvis vi havde været nødt til at stoppe udlånet af bøger,” siger biblioteksleder Lars Faarup. 
”Der bliver nemlig læst rigtig mange bøger på skibene, hvor der jo hverken er græsplæner der skal slås, eller børn som skal passes, når arbejdstiden slutter.”

Biblioteket udlåner fritidslæsning på dansk, engelsk, svensk, polsk og russisk, ligesom der er overvejelser om bøger skrevet på tagalog, som tales på Filippinerne.

”Vi har selvfølgelig en del erfaring med, hvilke bøger der efterspørges, men vi er også ofte i kontakt med skibene for at høre om de har særlige ønsker,” fortæller Lars Faarup, der har ansvaret for at bogkasserne jævnligt bliver opdateret med nye bøger. 

Bogindkøbene vil fremover blive finansieret via fondsmidler samt af midler tildelt af Handelsflådens Velfærdsråd.

Fagbiblioteket på museum
Søfartens Biblioteks funktion som det danske fagbibliotek for søfolk, er sammen med størstedelen af materialsamlingen overdraget til Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg, som derved har fået muligheden for at skabe et af de førende søfartsbiblioteker i Skandinavien. Fagbiblioteket får til huse i det nye Søfartsmuseum ved siden af Kronborg, der forventes færdigt medio 2013. Det unikke byggeri er tegnet af BIG arkitekter Bjarke Ingels Group.
De resterende materialer er blevet fordelt rundt til emnerelaterede undervisningsinstitutioner og maritime museer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078