23948sdkhjf

Søfartschef advarer mod væbnede aktioner

Dansk gidsel blev befriet ved væbnet aktion. Søfartens Ledere er bekymret.
Væbnede befrielsesaktioner i Somalia risikerer at gøre livet endnu farligere for tilfangetagne gidsler, skriver politiken.dk

Det siger brancheforeningen Danmarks Rederiforening og fagforeningen Søfartens Ledere, efter at en vellykket amerikansk nålestiksoperation i nat fik befriet to gidsler fra Dansk Flygtningehjælp, deriblandt danskeren Poul Hagen Thisted til Politikens netavis.

Tilbage i Somalia sidder dog stadig den seks mand store besætning fra fragtskibet 'Leopard'. Gidslerne har været fanget i over et år, og intet tyder på, at de bliver frigivet lige foreløbig.

-Vi er glade over, at det danske gidsel har fået sin frihed igen, men man skal også have respekt for, at det ikke er løsningen i alle gidselsituationer, siger direktør i Søfartens Ledere, Fritz Ganzhorn.

Han mener ikke, at den amerikanske specialstyrkeoperation på somalisk jord skal gentages i sagen om de to danskere og fire filipinere fra 'Leopard'.

-At lave en militær indsats er jo altid en afvejning af chancerne for at lykkes, og de overvejelser bliver ikke delt med os. Jeg ved ikke, om der er lignende overvejelser om søfolkene, men jeg kunne da forestille mig, at det altid ligger i overvejelserne, siger Fritz Ganzhorn.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062