23948sdkhjf

Mærsks årsrapport viser tilbagegang

Årsrapporten for 2011 viser tilbagegang i forhold til tal fra 2010
Årsregnskabet for Mærsks 2011 er blevet offentliggjort, og mens tallene er i overensstemmelse med selskabets forventninger som blev udmeldt 9. november sidste år, er der alligevel tale om en tilbagegang på 7 procent i forhold til 2010. I resultatet efter skat lyder resultatet derimod på en tilbagegang med hele 36 procent, da Mærsk i 2010 havde et resultat på 28 mia. kr. som i 2011 lød på 18 mia. kroner.
Derimod viser Mærsks omsætning positive tegn, da det voksede med 2 procent til i alt 322,5 mia. kr.

Mærsk skriver i årsrapporten, at resultatet var negativt påvirket af lave containerfragtrater, især på ruterne mellem Asien og Europa. Det ses også i årets resultat i Maersk Line Business, der endte med et negativt resultat på 0,6 mia. dollars, svarende 3,3 mia. kr.”Det negative resultat skyldtes primært de lave rater på ruterne mellem Asien og Europa. Fragtraterne var i begyndelsen af året på et rimeligt niveau, men faldt i løbet af året på grund af tilgang af ny tonnage. Generelt var fragtraterne 8 pct. lavere end i 2010, og dette, kombineret med 35 pct. højere brændstofpriser, reducerede indtjeningen betydeligt,” skrives der i årsrapporten.Derimod er der mere positive tal at finde i blandt andet Maersk Oil (11,64 mia. kr.), APM Terminals (3,5 mia. kr.) og  Maersk Drilling (1,1 mia. kr.).I årsrapporten fremgår det også, at 2012 ikke forventes at blive bedre end 2011.”A.P. Møller - Mærsk Gruppen forventer et positivt resultat, der er lavere end 2011-resultatet. Pengestrøm vedrørende anlægsinvesteringer forventes at være på samme niveau som i 2011, mens pengestrøm fra driftsaktiviteter forventes at følge resultatudviklingen,” skrives der i årsrapporten.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094