Seahawk flyver tættere på
Amerikanerne anstrenger sig for at skabe plads og interesse for typen
Forsvarets Materieltjeneste synes mere og mere sporet ind på at købe den amerikanske Sikorsky MH-60R Seahawk som afløser for Søværnets Lynx-helikoptere.
I hvert fald er der ifølge bladet Ingeniøren sporet stor dansk interesse for et pladsbesparende projekt amerikanerne har sat i gang med helikopteren. Herunder bl.a. fjernelse af et anti-ubåds system, som der ikke skønnes anvendelse for i dansk regi, men som er en primær opgave i US Navy.
Men Sikorsky MH-60R Seahawk har fortsat et stort problem i forhold til de to andre kandidater til ordren på nye helikoptere. Den passer fint til de store enheder af Thetis-, Absalon- og Iver Huitfeldt-klasserne, men den er for stor til inspektionsskibene af Knud Rasmussen-klassen.
Læs også: