23948sdkhjf

Pakistanske og irakiske gidsler på vej hjem

Søværnets fleksible støtteskib Absalon standsede den 27. februar 2012 et piratmoderskib med 17 formodede pirater og 18 gidsler fra Iran og Pakistan om bord. Gidslerne blev i går overdraget til deres nationale repræsentationer i Kenya.
Absalon standsede et piratmoderskib den 27. februar. Om bord var der 17 formodede pirater og 18 gidsler fra Iran og Pakistan. To af gidslerne omkom beklageligvis i forbindelse med aktionen. De nærmere omstændigheder undersøges i øjeblikket af Forsvarets Auditørkorps.

De 16 undsatte gidsler og de to afdøde er nu overdraget til deres respektive nationale repræsentationer i Kenya. Gidslerne forventes snarest at rejse hjem til hhv. Iran og Pakistan for at blive genforenet med deres familier.

Om bord på Absalon er der fortsat 17 formodede pirater. Danske myndigheder undersøger mulighederne for retsforfølgelse.

Absalon er planlagt til at deltage i NATO’s antipirateri-operation OCEAN SHIELD frem til midten af april 2012.

Kilde: SOK
 
Læs også:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063