23948sdkhjf

Det nye Danbor vil ekspandere globalt

Udadtil frigør Danbor sig fra de tætte bånd til A.P. Møller – Mærsk Gruppen. Men offshore virksomheden er fortsat bevidst om sine rødder.
Danbor A/S har på 34 år opnået en position som den førende leverandør af logistikydelser til offshore energi-sektoren i Danmark. Med et slanket navn og en ny grafisk identitet træder virksomheden nu frem som en mere selvstændig virksomhed, der er klar til at udnytte mulig-hederne for global vækst.

Danbor er fortsat et fuldgyldigt medlem af A.P. Møller – Mærsk Gruppen, men udadtil er den hvide stjerne på den lyseblå baggrund afløst af en helt anderledes profil med et nyt, markant logo i varme gule, orange og røde farver. Den nye identitet skal medvirke til at gøre Danbor til en attraktiv samarbejdspartner for nye kundegrupper i olie- og gasindustrien samt på vindmøllemarkedet.

”Vi er meget bevidste om vore rødder og er stolte af vores ejerskab, men vi er en atypisk A.P. Møller – Mærsk-virksomhed med behov for at markere os med en selvstændig profil båret af vores primære styrke: 550 engagerede og fagligt dygtige medarbejdere. Med den nye identitet forventer vi at skabe nye forretninger og at være i stand til at integrere os bedre hos nye kunder,” siger adm. direktør Søren Fløe Knudsen, Danbor A/S.

Danbor har hovedkontor i Esbjerg, men selskabet har i de senere år indledt en udvikling, der skal gøre virksomheden mere international. Baser i Montrose og Aberdeen i Skotland og et joint-venture om Arctic Base Supply i Grønland er de første internationale lokationer. Danbor vil i de kommende år etablere sig, hvor der vurderes at være et behov for virksomhedens serviceydelser inden for logistik, sikkerhed, reparation og vedligeholdelse af rigge samt vindmølleaktiviteter.

”De nye markeder kan befinde sig både i og uden for Europa. Vores nye logo signalerer, at vi ikke har nogen begrænsninger, og vi har en række forretningsområder med globale vækstmuligheder. Vi vil fortrinsvis gå efter lande, hvor udbuddet af konkurrenter med serviceydelser, der ligger tæt op ad vores, er begrænset,” siger Søren Fløe Knudsen.

 
Læs også:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063