Østersøfarten skal også fremmes
Landene omkring Østersøen udgør et veldefineret markedsområde, hvis velstandsudvikling op gennem historien har været baseret på indbyrdes handel og udveksling af varer med resten af verden. Søfart har altid spillet en stor rolle i den sammenhæng. Tidligt var det vikingerne, og fra 1200 til 1600-tallet var det Hanseforbundet, som gennem monopol på handelen gennem Østersøen høstede store fordele for handelen med hele Nordeuropa.
I dag er alle landene omkring Østersøen medlemmer af EU – dog med undtagelse af Rusland. Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Tyskland, Danmark - og Rusland er siden murens fald integreret i den globale markedsøkonomi.
Den søværts omsætning af trailere og containere er udsat for stærk konkurrence fra lastbiltransporten, som i disse år er begunstiget af lave lønomkostninger. Det er således langt fra usædvanligt, at en trailertransport fra Tyskland til Finland foregår med lastbil hele vejen til Tallinn, og at skibstransport kun benyttes mellem Tallinn og Helsinki. Konkurrencen vil blive yderligere skærpet, når skibsfartens brændstofudgifter forøges fra 2015 pga. krav om stærkt reduceret udledning af svovl og partikler.
Læs hele kommentaren i Søfart