23948sdkhjf

Fregatten Jylland skal atter under tag

Fondsmidler finansierer tag over Fregatten Jylland og sparer millionbeløb til vedligehold.
A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinneys Møllers Fond til Almene Formaal har skænket Fregatten Jylland 4,9 mio. kr.
Pengene skal blandt andet bruges til at bygge et tag til Fregatten Jylland, ligesom skibet var dækket af et beskyttende tag, da det ankom til Ebeltoft i 1960.

”Hvert år vedligeholder vi skibet for 4,8 mio. kr. i gennemsnit. Det indebærer at vi også skifter betydelige dele af skibet ud, hvilket i længden er en uholdbar situation,” udtaler direktør Benno Blæsild og fortsætter: ”Med donationen fra A. P. Møllers Fond får vi mulighed for at beskytte den 150 år gamle fregat, mod det barske danske vintervejrlig.”

Taget bliver en rekonstruktion af det tag, som Fregatten Jylland i 1860 blev afleveret fra Holmen til Søværnet med. I datidens sprogbrug kaldte man det for et amovibelt tag. Hver vinter, når flådens træskibe lå i lejet ved Holmen, blev alle skibene – også Fregatten Jylland – forsynet med tag. Om foråret, når flåden atter stod til havs, fjernede man tagene igen.

Med etableringen af vintertaget over Fregatten Jylland genskabes et stykke maritimt kulturhistorie, som ellers var gået i glemmebogen.
Fregatten Jyllands amovible tag er klar til montering i efteråret 2013, men allerede i den forestående påskeferie kan besøgende på Fregatten Jylland se en model af, hvordan Fregatten Jylland kommer til at tage sig ud med sit nye tag.

Kilde: Fregatten Jylland

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062