23948sdkhjf

RAL: Vi afventer situationen

Royal Arctic Line har fem skibe i ordre hos det konkurstruede tyske værft. De ser stadig muligheder for en løsning.
Royal Arctic Line kan med den truende konkurs hos P + S Werften konstatere, at rederiet nu for anden gang er havnet i samme situation med et tysk værft. RAL har pt. fem skibe under bygning hos P + S Werften, og rederiet ved nu og her reelt ikke, hvad der kommer til at ske med nævnte enheder.
 
”Vi står meget i en uklar situation,” siger driftschef Jens Boye.
”Vi kan ikke rigtigt sige noget, om, hvad der kommer til at ske med skibene, førend vi ved, hvad der sker med værftet. Og selv om det bestemt ikke ser godt ud med udsigterne, er det stadigt muligt, at der kommer en løsning på problemerne,” fortsætter han.
 
Ifølge Jens Boye er det kun den såkaldte Mary Arctica II (navnet på nybygningen er ikke meddelt), der begynder at ligne et færdigt skib, mens de to kystfeedere og de to bygdeskibe er langt fra færdiggørelse, og han regner under ingen omstændigheder med, at RAL får nogen af skibene at se i indeværende år.
 
De fem nybygninger afløste de to Mary Arctica-typer, rederiet tidligere havde i bestilling ved det, der nu hedder Nordic Yards i Wismar – der i øvrigt netop har indgået kontrakt med DBB Service om at bygge et vindmølleskib. Værftets tidligere selskabskonstruktion gik også konkurs, hvilket betød at RAL ikke kunne færdiggøre sit projekt der. I stedet udtænkte rederiet så den igangværende nybygningsplan. Der altså også kan risikere at gå i vasken.
 
Delvis som konsekvens af udviklingen har RAL i øvrigt besluttet at genopstarte Arina Arctica, der ellers var taget ud af drift med henblik på afhænding fra flåden.
 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078