23948sdkhjf

MSC Flaminia til Tyskland

Den brændhærgede havarist skal til Wilhelmshaven
Det blev ikke Rotterdam, som mange først antog, men den spritnye terminal i Wilhelmshaven i Tyskland, der skal modtage havaristen MSC Flaminia. Det er blevet besluttet, at det er sikkert nok at slæbe MSC Flaminia gennem Den Engelske Kanal mod målet med en en fart på fire knob fra ventepositionen ud for Ushant. Selve slæbet ventes pga. den ringe fart at tage ca. en uge.
MSC Flaminia er tyskejet (i charter til MSC), og ejerforholdet har spillet ind i beslutningen. Hvad der skal ske med skibet efter ankomst, er ikke oplyst, men først skal man forsøge at redde den del af lasten, der kan reddes.
Wilhelmshaven skulle i øvrigt være åbnet allerede 5. august, men sprækker i kajvæggene har udskudt åbningen. Det har bl.a. forsinket Maersk Line i at flytte nogle af sine services til den nye terminal fra Bremerhaven.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095