23948sdkhjf

Steen Sabinsky: ”MSSM–konceptet virker”

Rekorddeltagelse på den 7. MSSM-messe i Nyborg med over 315 deltagere.
En meget imponeret og begejstret arrangør i skikkelse af EMUC-direktør Steen Sabinsky  kunne på førstedagen af den 7. MSSM-messe i Nyborg konstatere, at et rekordstort antal deltagere fra alle egne af Det Blå Danmark ønsker at blive opdateret på den seneste viden inden for søfart.
 
MSSM-konferencen har fokus på maritim sikkerhed, sundhed og miljø, og disse områder egner sig aktuelt til at blive udnyttet aktivt ude i virksomhederne.
 
”Sikkerhed, sundhed og miljø er tre begreber, som skal skabe vækst på bundlinjen,” sagde Steen Sabinsky. 

Han glæder sig rigtig meget over, at så mange mennesker er mødt frem til Nyborg, og at over 130 personer deltog i Get2Gether-arrangementet onsdag aften tager Steen Sabinsky som en anerkendelse til arrangørerne.
 
”Folk har i høj grad udnyttet muligheden for at netværke, møde kolleger og udveksle erfaringer, før den egentlige konference gik i gang,” sagde Steen Sabinsky.
Han understreger, at arrangørerne hele tiden bestræber sig på at holde en høj faglighed blandt oplægsholderne.
 
”Folk skal kunne blive opdateret på den seneste viden, når de deltager i en konference. Vi skal kunne bidrage med nye ideer til virksomhederne. Vi skal give dem troen på, at udvikling nytter,” sagde han.
 
Han glæder sig over, at konferencen er så omfattende, at man som enkeltperson ikke kan nå at være alle steder til både oplæg og workshops.
 
”Deltagerne har høje faglige forventninger. Derfor er det også glædeligt, at mange virksomheder deltager med flere personer, som hver især kan fokusere på deres for derefter at udveksle den nye viden, når de kommer tilbage på arbejdspladsen,” sagde Steen Sabinsky.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078