23948sdkhjf

SMM 2012: VIKING forbedrer sikkerheden

VIKING’s Shipowner Agreement er en af markedets mest udbredte løsninger.
Med status som en af de største udbydere af serviceaftaler i samarbejde med skibsredere fra hele verden kan VIKING nu konstatere, at selskabets Shipowner Agreement er en af de hurtigst voksende samlede løsninger på markedet. 

Sikkerhedskonceptet, der kan sammensættes efter den enkelte kundes særlige behov, omfatter blandt andet global service, såkaldt single-source management, finansiering i et varieret system med faste priser, service af redningsbåde, redningsveste og andet redningsudstyr og udstyr til brandslukning. 

Administrerende director Henrik Uhd Christensen siger til Søfart, at “nøglen til succes for Shipowner Agreement har vist sig at være konceptets høje grad af fleksibilitet, koblet sammen med det brede udbud af fastpris aftaler. Vi mener, at skibsrederne har ret til at vide præcis, hvad de kan forvente og præcis, hvad det koster. Ingen andre end VIKING kan i dag tilbyde den samme pakke af udstyr og service, og ingen af vore konkurrenter slår os på global service.” 

Henrik Uhd Christensen forklarer, at VIKING har valgt at opruste på service for at møde de udfordringer, som den maritime branche kæmper med i dag. 

”VIKING har udviklet en bred vifte af sikkerheds løsninger, som tilbyder skibsredere større fleksibilitet, som gør dem i stand til at møde de udfordringer, der kendetegner deres markeder. For at understøtte disse løsninger har VIKING udviklet en stadigt voksende global service infrastruktur, som er designet til at lette virksomhedernes administration og på den måde gøre det muligt for rederne at fokusere på deres shippingforretning. Vi mener hos VIKING, at vores multibrand service, samlet hos en enkelt kontaktperson, der har styr på alle internationale regler og procedurer, er nøglen til succes. Og vi glade for at konstatere, at rederne er enige med os.”

VIKING opererer i dag 270 certificerede service enheder kloden rundt, og flere end 60 af disse ejes og drives af VIKING.


  • Bag VIKING

  • VIKING er markedsleder inden for maritime sikkerhed. VIKING leverer og servicerer alt inden for livsnødvendig sikkerhed og udstyr til brandbekæmpelse inden for passagertransport, cargo, offshore, forsvar, fiskeri og yachts. 
  • VIKING er et dansk ejet selskab med hovedkvarter i Esbjerg. VIKING har produceret redningsudstyr siden 1960, og VIKING var indtil 1993 kendt under navnet Nordisk Gummibådsfabrik. 
  • VIKING har i dag produktion i Danmark i Esbjerg og Bramming og i Bergen, Norge, og i Bangkok, Thailand. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094