23948sdkhjf

SMM 2012: Kinesisk delegation besøger den danske stand

En delegation fra Kinas marineindustri har været forbi den danske nationalpavillon på verdens største marine messe i Hamborg.
Der var ekstra meget aktivitet i den danske stand, da en kinesisk delegation med mere end 30 mand troppede op og besøgte de over 90 danske virksomheder, som deltager på årets SMM messe i Hamborg.
 
Erhvervskonsulent Mark Lerche fra Danish Marine Group, som er en del af Eksportforeningen, kalder besøget utroligt vigtigt for den danske eksport i industrien.
 
"Vi får vist en stor nation som Kina, hvad de danske virksomheder kan og grundlæggende vedligeholde og udvikle forholdet mellem de kinesiske værfter – både de statslige og private," siger han.
 
Blandt de besøgende var fem af Kinas industrigiganter repræsenteret, herunder China State Shipbuilding Corporation (CSSC) og China Shipbuilding Industry Corporationer (CSIC).
 
Det kinesiske delegationsbesøg hos de danske virksomheder på SMM falder kun få dage efter at Erhvervs- og Vækstminister Ole Sohn har aflagt det maritime Kina et besøg, netop med det mål for øje at skabe et strategisk samarbejde.
 
- Vi er glade for, at vi i industrien og politikerne har fælles fokus, og at Danish Marine Group kan skabe rammerne og virkeliggøre Det Blå Vækstteams visioner med sådanne kontakter og tiltag, siger Mark Lerche.
 
Han henviser samtidig til, at statsminister Helle Thorning-Schmidt snart skal på statsbesøg i Kina.
 
"Det er helt essentielt for et kommende samarbejde at kontakter bliver skabt, og det er blandt andet også det vi gør, når vi rejser til Kina næste år med over 50 danske virksomheder," siger Mark Lerche.
 
 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125