23948sdkhjf

SMM 2012: Stor international interesse for energibesparelser

Det danske selskab Novenco lover med deres nye produkt at spare rederne for op til 50 % af deres energiforbrug til opvarmning, ventilation og aircondition på skibe.
Skibsredere fra hele verden viser stor interesse for det helt nye system fra Novenco. På den igangværende SMM-messe i Hamborg er produktet blevet omtalt i den internationale presse, og kunderne står nærmest i kø på firmaets stand for at høre mere om det banebrydende produkt.
 
Global Sales Manager Roald Johannes Hauge, Novenco, siger til Søfart, at systemet kan installeres for mellem 1 og 15 millioner danske kroner afhængigt af skibstype og størrelse, men så kan systemet alt også spare op mod 50 % af omkostningerne.
eVent softwarepakken fokuserer på at styre og vælge det rette system ud fra skibets design og operationelle vilkår. 
 
”Fordi vi fokuserer på højeffektive produkter, og fordi vi har et indgående kendskab til, hvordan man projekterer et moderne HVAC system, vil tilbagebetalingstiden være overraskende kort.”
 
Roald Johannes Hauge tilføjer, at ”en del af succesen for vores nye system skal findes i, at vi anvender komponenter, der er mindre end tidligere. Det vil reducere rørføringen og de tilhørende elektriske installationer, som så igen gør den samlede installation nemmere og billigere for værfter og redere.” 
 
Det nye produkt kan anvendes på alle skibe med et HVAC-system.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.001