Gamle færger shines op
På grund af usikkerhed om de nye superfærger M/S Berlin og M/S Copenhagen på Gedser-Rostock overfarten har Scandlines besluttet, at de gamle færger må sejle videre.
Status for milliard-investeringen er uvis, efter at værftet, som skulle bygge de nye færger, P+S Werften i Stralsund, er erklæret insolvent, skiver folketidende.dk
Derfor har Scandlines nu besluttet at planlægge ud fra, at færgerne “Kronprins Frederik” og “Prins Joachim” kommer til at sejle på overfarten til Rostock måske hele næste år.
De to gamle Storebælts-færger skulle have været udfaset fra Gedser-Rostock hen over foråret og sommeren i år.
”Vi planlægger og budgetterer nu med, at de to færger måske skal sejle hele 2013. Og så kan vi selvfølgelig blive glædeligt overraskede, hvis det ikke bliver nødvendigt,” siger Claus Nikolajsen, Fleet Manager i Scandlines til Folketidende.
Januar 2013 skal de to gamle færger til et planlagt eftersyn og i dok.
Kilde: Folketidende.dk