23948sdkhjf

Dansk Industri: Nej til studieløn

Dansk Industri er skeptisk over for Dansk Metals forslag om en studieløn til de faglærte arbejdere, hvis de tager yderligere uddannelse. Venstre mener heller ikke, at forslaget er realistisk.

De faglærte arbejdere skal lokkes til at tage et par år ekstra på skolebænken med en uddannelsesløn på godt 17.000 kroner om måneden, foreslår Dansk Metals nyvalgte formand, Claus Jensen. Det skal finansieres af fonde med bidrag fra arbejdsgivere, lønmodtagere og staten, men det er arbejdsgiverforeningen Dansk Industri (DI) skeptisk over for.

- Det er ikke realistisk, at vi kan finansiere Dansk Metals forslag via overenskomstsystemet, så vi stiller os noget tvivlende over for det. Det er positivt, at Claus Jensen sætter fokus på kompetenceudvikling, men det må finansieres på en anden måde, siger viceadministrerende direktør i DI, Kim Graugaard til Berlingske Nyhedsbureau.
De faglærte arbejdere, der ønsker en længere uddannelse, må i stedet gå i skole om aftenen og tage på arbejde om dagen, andet har industrien ikke råd til. Der er mange mennesker i Danmark, der tidligere har taget en videregående uddannelse sideløbende med deres arbejde, og vi vil meget gerne sætte os sammen med Dansk Metal og undersøge denne mulighed for de faglærte arbejdere. Hvis de ønsker et fuldtidsstudie, så må de jo nøjes med SU, siger Kim Graugaard til nyhedsbureauet.

LO og SF bakker begge op om Dansk Metals forslag i Politiken onsdag.

Læs også:
 
 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078