23948sdkhjf

Danmark og Kina udvider samarbejdet for den maritime industri

Den 13. september deltog statsminister Helle Thorning-Schmidt og en delegation af direktører og specialister inden for den maritime industri i en kinesisk-dansk marinekonference i Shanghai, hvor den fælles fremtid for dansk og kinesisk maritim industri blev diskuteret.
 
Talerne delte deres perspektiver på den kort- og langsigtede fremtid for skibsbygning globalt, og i den efterfølgende paneldiskussion blev det diskuteret, hvordan Danmark og Kina sammen i fremtiden kan navigere gennem udfordringerne og mulighederne til gavn for begge lande.
 
Statsministeren sagde om dette emne: ”Når jeg taler med den maritime industri i Danmark, er en af de ting der betyder mest for dem, både på nationalt og internationalt plan, stabile og pålidelige strukturer. Det er derfor vi tager udgangspunkt i internationale konventioner på det maritime område. Og vi tror på høje standarder. Jeg ved, at Kina også er en stor tilhænger af internationale regler og kvalitetsshipping. Derfor tror jeg fuldt ud på, at fortsat dialog, mere handel og øget samarbejde mellem vores lande er meget vigtigt for begge lande. Der er et godt fundament for yderligere samarbejde mod at møde fremtidens udfordringer. Jeg er sikker på, at vi er i stand til at gøre brug af de muligheder der er til rådighed og at vi kan arbejde endnu tættere sammen fremover til fælles gavn.”
 
Udover statsministeren og ministerdelegationen deltog også danske og kinesiske myndighedsrepræsentanter samt repræsentanter fra toppen af den danske og kinesiske maritime industri.
 
Den danske ambassadør i Kina, Friis Arne Petersen, den danske generalkonsul i Kina, Karsten Ankjær Jensen, formanden for Shanghai International Port Group, Chen Xuyuan, administrerende direktør i Danske Maritime, Jenny N. Braat og direktør i Mærsk terminalerne, A.P. Møller Mærsk, Kim Fejer var alle blandt deltagerne til konferencen.
 
Derudover holdt repræsentanter for firmaer såsom CANSI, Norden, Guangzhou International Shipyard, MAN Diesel & Turbo og Odense Maritime Technology alle taler ved konferencen.
 
Kilde: Danish marine Group 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088