23948sdkhjf

3F i åbent brev til ministre: Få gidslerne hjem nu

3F skriver åbent brev til erhvervsminister Ole Sohn, udenrigsminister Villy Søvndal og justitsminister Morten Bødskov.
Fagforeningen 3F Sømændene lægger pres på for at få den ærøske sømand Søren Lyngbjørn og hans makker Eddy Lopez frigivet. De to har sammen med fire fillipinske søfolk været holdt som gidsler af somaliske pirater i over 600 dage.

På et bestyrelsesmøde drøftede 3F Sømændene endnu engang, hvad der kan gøres for at få gidslerne fri, fortæller Gert Christensen, der er faglig sekretær hos 3F Sømændene. Resultatet blev altså det åbne brev, hvor regeringens manglende indsats i at få frigivet gidslerne bliver hårdt kritiseret.
"3F Sømændenes bestyrelse vil hermed udtrykke vor store skuffelse over den manglende indsats, som I og regeringen udviser i forbindelse med at sikre, at de seks søfolk fra det danske skib ”Leopard” bliver frigivet. Vi må forlange, at regeringen nu tager initiativ til at sikre, at de 6 søfolk kommer hjem.”

”Vi må forlange, at regeringen tager initiativ til en lovgivning, der i fremtiden stiller krav til de rederier, der udsætter søfolk for fare ved sejlads i højrisiko områder.”

”Vi må forlange en lovgivning, der sikrer, at de søfarende og deres familier får vished om, at der er en myndighed – en organisation - der varetager deres interesser og sikrer, at der reelt gøres en indsats for at sørge for hjælp og støtte til de søfarende og deres familier i en sådan situation.”

”Fra 3F Sømændene skal vi hermed indtrængende bede folketing og regering om ved folketingets åbning at komme med et konkret lov udspil, der medvirker til frigivelse af de seks søfolk", lyder det i det åbne brev til de tre ministre. 

Kilde: Fyens.dk 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125