23948sdkhjf

3F positiv efter møde med Ole Sohn om pirater

Formanden for 3F Sømændene er tilfreds efter et møde med erhvervsminister Ole Sohn om sikkerheden for de danske søfolk.
Søren Sørensen, formand for 3F Sømændene, siger til Søfart, at han er tilfreds med den dialog, der nu er sat i gang med ministeren og repræsentanter for rederne om bedre sikkerhed og større tryghed for danske søfolk.

”Vi har haft et positivt møde med Ole Sohn og rederne. Vi drøfter nu, hvordan vi sikrer de pårørende til søfolk, der måtte blive taget som gidsler. Vi drøfter, hvordan vi sikrer en ordentlig behandling af søfolk efter en gidseltagning, og vi drøfter bedre uddannelse af søfolk. Desuden taler vi om, hvor vigtigt det er at fastholde det igangværende internationale samarbejde om disse forhold,” siger Søren Sørensen til Søfart.

3F deltog i mødet med Ole Sohn sammen med repræsentanter for CO-Søfart, Navigatørerne, Maskinmestrene og rederne. 3F har igennem lang tid ønsket at få de danske søfolks sikkerhed på dagsordenen efter kapringen af "Danica White" og "Leopard".  

Gidsler i over 600 dage
Den danske sømand Søren Lyngbjørn og hans makker Eddy Lopez har sammen med fire fillipinske søfolk været holdt som gidsler af somaliske pirater i over 600 dage, efter deres skib "Leopard" blev kapret. 

Fem danske søfolk sad i somaliske piraters fangenskab i næsten tre måneder, da fragtskibet "Danica White" blev kapret for fem år siden. 3F ønsker, at der bliver nedsat en gruppe, som træder sammen, når danske søfolk bliver taget som gidsler af pirater.

Glemsel skaber utryghed
”Der skal nedsættes et nævn, udvalg eller en gruppe, som de søfarende ved træder sammen, når sådan noget sker. Besætningen tænker jo: "Er vi blevet glemt?". Det skaber utryghed. Og det må være rædselsvækkende ikke at vide, om der er nogen, der arbejder for at få en fri, siger Henrik Berlau til fyens.dk

Han forestiller sig, at gruppen skal bestå af repræsentanter fra rederier, forsikringsselskaber, organisationer og ministerier. 3F har tidligere været ude med hård kritik af rederierne for ikke at gøre nok for tilfangetagne sømand. 


Kilde: fyens.dk 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079