23948sdkhjf

Ny ledelse på Søfart

Fra 24. september er Søren Kjær tiltrådt som ny administrerende direktør for Søfart.
Fra 24. september er Søren Kjær tiltrådt som ny administrerende direktør for Søfart. Søren Kjær er 49 år og er en del af ejerkredsen bag Søfart og har været medejer og bestyrelsesmedlem siden 2001.

Søren Kjær afløser Kim Erik Jensen, som har fratrådt sin stilling.

”Vi vil i fremtiden have fuld fokus på forretningen og den fortsatte udvikling af avisen. Søfart gennemgår netop nu en omfattende udvikling, og den proces er vi midt i at have gennemført. Avisen på papir er fortsat vores primære redaktionelle produkt, men vi arbejder målrettet på at skabe en attraktiv palet af produkter, som skal fastholde vores abonnenter og også udvide abonnementsporteføljen. Vi er bl.a. i gang med at forbedre vores netavis, så adgangen til vores betalingsprodukter bliver nemmere og mere smidig, ligesom vi i løbet af få uger lancerer særprodukter om Sydfyns Maritime Klynge og om danske havne. Alt sammen til glæde for vores Søfart-abonnenter,” siger Søren Kjær.

Søren Kjær har været i den grafiske branche i over 26 år, heraf 18 år med eget reklamebureau.

Al henvendelse fremover angående administration og annoncering i Søfart og på søfart.dk rettes til Søren Kjær sk@soefart.dk, mobil +4530335557.

Redaktionelle henvendelser stiles til ansvarshavende chefredaktør Jørgen Høg, jorgen@soefart.dk, mobil +4553501229.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062