Stor international shipping konference kommer til København
Med shippingkoryfæ Knud Pontoppidan som hovedtaler vil konferencen sætte fokus på forandringer, udfordringer og ikke mindst muligheder i et hårdt trængt shipping marked
København byder i næste uge velkommen til den internationale shipping konference, ”Ship Management Business Conference 2012,”. Knud Pontoppidan, med en lang shipping karriere i blandt andet Mærsk og Nordic Tankers og nuværende formand for Nordic Shipholding, leverer konferencens hovedtale og udfordringer og muligheder i shipping.
En række internationale indlægsholdere vil ved det to dages arrangement den 9. og 10. oktober komme ind på den globale situation for shipping, de finansielle muligheder, sikkerhedsrisici og udviklingen i de operationelle omkostninger for skibe.