200 nye skibsofficerer på vej til Det Blå Danmark
Adgangen til gode og dygtige hænder er blevet en topprioritet for de fleste virksomheder
Store og mindre danske rederier har i samarbejde med World Careers endnu en gang sikret, at ny talentmasse nu er godt på vej til en fremtid i Det Blå Danmark. For år tilbage, hvor der var stor efterspørgsel efter arbejdskraft, var der også stor rift om de unge, og selv om der generelt ses arbejdsløshed i mange sektorer, har behovet og efterspørgslen efter aspiranter i branchen imidlertid ikke ændret sig. Selvom krisen raser, har vi fortsat brug for de unge, og rederierne antager uforandret 200 aspiranter.
Det viser os, at der stadig er brug for en kampagne, der fortæller omverdenen om den moderne og globale branche, som søfarten er. World Careers skal fortsat forankre og samle rekrutteringsindsatsen for Det Blå Danmark og formidle den gode historie om erhvervet og branchen til den brede befolkning og de unge.
Adgangen til gode og dygtige hænder er blevet en topprioritet for de fleste virksomheder, og det kræver en aktiv indsats at få de bedste kvalificerede ansøgere. World Careers er med til at sikre denne tilgang af dygtige, unge mennesker til branchen. Kampagnens effektivitet måles blandt andet på opfyldelse af rekrutteringens mål, men også på kendskab til Det Blå Danmark.
Læs hele artiklen i Søfart