23948sdkhjf

Tjen penge på sundhed

Klaus Bolving er blandt foredragsholderne på sundhedsseminar på SIMAC i Svendborg. Skibsføreren fokuserer bl.a. på, hvordan maritime virksomheder kan tjene penge på at have et sundt mandskab om bord.
Når besætningsmedlemmer er sunde og stærke, er de mindre sårbare over for småskavanker og arbejdsskader. De er også generelt mere effektive til manuelt og administrativt arbejde. Det kan betyde bedre bundlinje for virksomhederne.

Det mener Klaus Bolving, skibsfører og uddannet i strategi og ledelse på masterniveau. 

Klaus Bolving på programmet på sundhedsseminaret om skibsførerens rolle i fremtiden søfart. Det foregår på SIMAC i Svendborg på torsdag den 11. oktober.

Skarpere og mere produktiv¨
”Besætningen bliver simpelthen skarpere og mere produktiv. Kostens pris og sundhedsværdi følges ikke nødvendigvis ad. Jeg oplevede, at kostforbruget af sig selv faldt, efterhånden som sundhedskulturen bredte sig om bord. Det var slet ikke formålet med sundhedsledelsen, men en positiv og uforudset sideeffekt,” siger Klaus Bolving til Søfart.

Klaus Bolving har masser af gode råd om sundhed om bord.
 
”Sundhedsledelse skal forankres i hele besætningen og ikke blot være et ledelses-projekt. Det er en forudsætning for god sundhedsledelse, at virksomhedskulturen indebærer respekt og rummelighed i forhold besætningsmedlemmernes forskellige ambitioner og muligheder for at udvikle sundhed,” siger han.
 
Involvering af troværdige fagfolk
God sundhedsledelse skal således give besætningsmedlemmerne mulighed at opgradere deres fysik og helbred uden at deres personlige værdighed bliver krænket.
Sundhedsledelse skal involvere rådgivning fra troværdige fagfolk som fx læger, kosteksperter osv., så besætningen bevarer tilliden til sundhedsledelsen.
 
”Arbejdsrutinerne skal planlægges med øje for besætningens mulighed for at pleje deres sundhed. Derfor skal rederiet understøtte sundhedsledelsen i skibet,” siger Klaus Bolving.
 
Hvad betyder sundhed for medarbejdernes motivation?
”Når besætningsmedlemmerne ser, at deres sundhedstal, vægt, blodtryk osv. udvikler sig positivt, bliver de optaget af at fastholde udviklingen. Det gælder uanset ambitionsniveau – enhver forbedring opfattes som en lille sejr for den enkelte. De fleste bliver stolte over sig selv og glade for at være med på sundhedsbølgen, og det er i sig selv motiverende,” siger Klaus Bolving.
 
 
Tilmelding:
SEAHEALTH, Projekt NEPTUNE og SIMAC  inviterer til Seminar med fokus på sundhed, sundhedsledelse, hygiejne og kosten  til søs. Seminariet er målrettet skibsførerstuderende, sætteskippere og sejlende skibsførere. 
 
Seneste tilmelding er mandag den 8. oktober på www.tuneupyourseahealth.com. Deltagelse er gratis. Frokost kan købes på stedet. Projekt NEPTUNE er støttet af Den Danske Maritime Fond.
 
Fakta:
Klaus Bolving er direktør og ledelsesrådigiver i Bolving Consulting, hvor han rådgiver og samarbejder med aktører i “Det blå Danmark” inden for onshore/offshore industrien m.m.

Klaus Bolving er skibsfører og uddannet i strategi og ledelse på masterniveau. Han har 27 års erfaring fra Søværnet, hvoraf de 13 er tilbragt ombord i Flådens skibe. Han har været officer i 21 år og bl.a. sejlet ubåd, været kaptajn for patruljeskibe i de danske farvande samt kaptajn for de arktisk oceangående inspektionsskibe ved Grønland og Færøerne.
 
Klaus Bolving har derudover bl.a. arbejdet som underviser og analytiker ved Søværnets Officersskole, Forsvarsakademiet og Dansk Institut for Internationale Studier, ligesom han har varetaget chefstillinger i Forsvarets Efterretningstjeneste, hvor han bl.a. var ansvarlig for maritim sikkerhed og international krisestyring.
 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078