23948sdkhjf

Mærsk klar med stor investeringsplan for olieefterforskning

Maersk Oil vil årligt investere 1 milliard US dollars i efterforskning for at nå op på 400.000 tønder olieækvivalenter om dagen i 2020.
Maersk Oil har som mål at nå op på en produktion på 400.000 tønder olieækvivalenter om dagen i 2020, og det kræver efterforskningsinvesteringer på 1 milliard dollars årligt.

Det fortæller A.P. Møller - Mærsk i en fondsbørsmeddelelse.
 
Udmeldingen kommer samme dag som A. P. Møller - Mærsk holder sin første kapitalmarkedsdag nogensinde. Her vil olie- og rederigiganten i detaljer præsentere sine oliereserver og sin satsning inden for olieudvinding.
 
Af fondsbørsmeddelelsen fremgår det også, at Maersk Oil har implementeret et nyt ressourcestyringssystem, og at selskabet derfor nu kan offentliggøre tal for sine bekræftede oliereserver.
 
Maersk Oils bekræftede reserver var ultimo 2011 på 443 millioner tønder olieækvivalenter. De bekræftede og sandsynlige reserver og de mulige ressourcer var ultimo 2011 på 1.384 millioner tønder olieækvivalenter.
 
"En fokuseret efterforskningsindsats har resulteret i flere væsentlige fund de senere år, og Maersk Oil vil sikre en stabil tilgang af ressourcer gennem omfattende efterforskningsaktiviteter," skriver selskabet.
 
Maersk Oils egen andel af den samlede produktion udgør for tiden 265.000 tønder olieækvivalenter pr. dag. Men målet er altså at nå en egen andel af en samlet produktion på over 400.000 tønder olie pr. dag i 2020.
 
"Dette mål skal nås ved effektiv udnyttelse af eksisterende aktiver og ved at udvikle flere identificerede projekter. De fire godkendte feltudviklinger har en samlet produktionsandel på ca. 58.000 tønder olie pr. dag med den første olie i 2012-2014," skriver Maersk Oil.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062