23948sdkhjf

De Maritime Studerende får ny formand

Maritime Studerende skifter ud i toppen. Ny formand er 28-årige Eik Moen fra Skagen.
Det blev studerende Eik Moen fra Skagen Skipperskole, der afløser Casper Ryborg Simmelsgaard som formand for Maritime Studerende. Sidstnævnte har valgt ikke at genopstille på grund af en længere forestående periode til søs.
 
Eik Moen er 28 år og har været i det maritime erhverv siden 2004, hvor han har arbejdet som skibsassistent på bl.a. passagerskibe, slæbebåde og i offshore-sektoren.
 
Som toneangivende studenterorganisation for det maritime erhverv er MS Danmark på høringslisten i Ministeriet for Forskning Innovation og videregående uddannelser, og sidder desuden med i Uddannelsesrådet for de Maritime Uddannelser.
 
Med den øgede konkurrence fra udlandet har Det blå Danmark behov for en stærk studenterorganisation, siger Eik Moen, der uddyber:
 
”Vi har en unik mulighed for at definere MS Danmark som en toneangivende studenterorganisation”, og tilføjer:
 
”Vi skal stille krav til og tage ansvar for form og indhold i vores uddannelser. Kvalitet er essentielt for at Danmark kan fastholde sin position som verdens førende søfartsnation."
 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078