23948sdkhjf

Erria: ”Fantastisk resultat”

Det danske shippingselskab Erria A/S har fået medhold i annulleringen af to nybygningskontrakter ved kinesisk værft. ”Et fantastisk resultat,” siger direktøren, der kan se frem til 230 millioner kroner i tilbagebetalinger
Ved voldgiftsretten i London, England har Erria A/S fået fuldt medhold i at selskabet var berettiget til at annullere to nybygningskontrakter. Kendelsen medfører, at garantistillerne for det kinesiske værft skal frigive forudbetalinger og renter på de to nybygninger, svarende til i alt 230 millioner kroner.
 
Dermed skal det kinesiske værft Rushan tilbagebetale alle forudbetalte rater på cirka 185 millioner kroner med tillæg af renter på cirka 37 millioner kroner samt godtgøre rimelige sagsomkostninger.  Forudbetalingerne er sikret via betalingsgarantier fra en anerkendt kinesisk bank. 
 
”Det er et fantastik resultat og det er vi enormt glade for. Det betyder at vi nu kan kalde på penge i Kina og garantistilleren er Agricultural Bank of China, en rigtig stor bank derude, så vi forventer der snart kommer nogle penge,” lyder det fra en glad Henrik N. Andersen, administrerende direktør i Erria.
 
”Det er endnu et led i refinansieringsplanen. Første solgte vi tankskibene og nu faldt retssagen på plads. Vi har en forventening om at hele refinansieringplanen er på plads i dette år, så vi er meget tæt på at være i mål nu,” siger Henrik N. Andersen.
 
Erria har ikke indregnet de eventuelle konsekvenser af voldgiftens kendelse i regnskabet og de eventuelle regnskabsmæssige konsekvenser vil positivt påvirke de ophørende aktiviteter i ERRIA’s koncern- og moderselskabsregnskab betydeligt, skriver selskabet i en pressemeddelelse
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078