23948sdkhjf

Maersk Line dropper Iran

Maersk Line slår fast, at manglende forretning i Iran er årsag til, at selskabet ikke længere anløber havne i landet. Det sker ikke for at pleje sit omdømme over for USA, oplyser selskabet til ShippingWatch.
Maersk Lines beslutning om ikke længere at anløbe iranske havne er alene en forretningsmæssig beslutning og skyldes ikke et ønske om at have et bedre omdømme, f.eks. i forhold til USA. 

Det fastslår rederiet torsdag over for ShippingWatch, efter at det i går kom frem, at ”beslutningen var baseret på en afvejning af fordelene ved at lave begrænset forretning i Iran mod risikoen for at skade forretningsmulighederne andre steder - specielt i USA,” således som en talskvinde fra Maersk blev citeret for på Reuters.

”Vi skal nok være lidt mere præcise i den måde, vi forklarer det på. Siden starten af året er forretningsmængden faldet fra de iranske havne pga. sanktionerne fra EU og USA og udgør i dag så lidt, at det ikke er interessant. Derfor vil vi overlade markedet til andre indtil videre. Men der er altså tale om en forretningsmæssig beslutning, som bunder i, at der ikke er tilstrækkeligt med laster for os,” siger pressechef Michael Christian Storgaard, Maersk Line til ShippingWatch.

En stor del af landets import, inklusiv mad og forbrugsvarer, kommer via container- og bulksejlads til landet. Selvom amerikanske og vestlige sanktioner ikke er rettet mod mad og forbrugsgoder, trækker en del vestlige selskaber, specielt inden for shipping, sig væk fra handel med Iran.

Ifølge tal fra Lloyds List fortsætter flere, især asiatiske rederier, dog med at betjene de iranske havne herunder Bandar Abbas and Bandar Imam Khomeini.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079