23948sdkhjf

Åbning af jernbanebro udskudt

Problemer med at fremstille en nye broklap skubber åbningen i flere uger.
Det var ventet, at jernbanebroen over Limfjorden ville genåbne i starten af november, men i dag oplyser Banedanmark, at genåbningen udskydes til 19. november. Det skriver Nordjyske.dk

Togtrafikken over Limfjorden har været lammet siden påsejlingen den 28. marts, og togpassagererne får nu atter testet den hårdtprøvede tålmodighed.

Det er problemer under produktionen af bro-elementerne, der har forsinket arbejdet så meget, at genåbningen må udskydes.
”Alle dele til den nye broklap bliver leveret over de næste to uger, og så går arbejdet i gang med at samle og montere broklappen. Herefter skal sporene lægges og broklappen testes. Og til sidst gennemføres der prøvekørsler med tog, inden der igen kan åbnes for persontrafik,” fortæller fungerende direktør for Anlæg og Fornyelse i Banedanmark Peter V. Kristensen til avisen.

Direktøren oplyser samtidig, at vejret vil komme til at spille en væsentlig rolle i reparationens afsluttende fase.
”Der vil blive arbejdet alle ugens dage, og så kommer vi til at følge vejrudsigten tæt i de dage, hvor broklappen skal sejles ud og monteres. Dette arbejde kræver vind på maksimalt 8 m/s og maksimalt 1½ knob strøm,” siger Peter V. Kristensen.
I forbindelse med montering af den nye broklap vil der være spærret for gennemsejling af jernbanebroen i ca. otte dage. Banedanmark oplyser, at man vil oplyse de præcise tidspunkter og datoer for spærringen hurtigst muligt. Både vind- og strømforhold er med til at bestemme datoen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063