23948sdkhjf

Ny chef for Maersk Broker Agency

Stig Enslev (49), er udnævnt til ny chef for Maersk Broker Agency, som varetager Maersk Broker K/S’ aktiviteter inden for havneagentur, krydstogt, spedition og marine logistik.
Som ny chef for Maersk Brokers omfattende skibsagenturaktiviteter m.v. i Danmark, Sverige og Norge vil Stig Enslev i spidsen for ca. 50 Maersk Broker Agency medarbejdere fordelt på 11 kontorer tilsikre fortsat vækst og succes for disse aktiviteter. 

Stig Enslev startede sin shippingkarriere i 1983 hos A.P. Møller - Mærsk, hvor han var ansat indenfor forskellige shippingaktiviteter i 8 år. 

Efterfølgende har han haft en række stillinger indenfor management consulting, distribution, shipping og logistik.

I perioden 2000-2010 var Stig Enslev ansat hos Arrow Electronics, hvor han beklædte lederstillinger i New York og efterfølgende London.

I 2010 valgte Stig Enslev at vende tilbage til Danmark. – I den forbindelse ønskede han at skabe sig en ny karriere med udgangspunkt i sin oprindelige shipping baggrund og blev i 2011 ansat i Maersk Broker med fokus på udvikling af nybygningsforretning for Maersk Brokers europæiske rederikunder.

Stig Enslevs uddannelsesmæssige baggrund spænder vidt. Han har en bachelorgrad i International Handel fra CBS, hvor han også tog sin MBA. Derudover er suppleret med kurser både på Harvard Business School og Cambridge University.   

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126