23948sdkhjf

Forøget krankapacitet på Fredericia Havn

ADP A/S har netop taget en ny mobilkran i brug og skal sikre kapacitet og effektivitet på især containerhåndteringen på Fredericia Havn
Kranen, en Gottwald HMK6507, har løftekapacitet på 125 tons og udlæg på max. 51 meter. Kranen selv vejer 420 tons, og der er tale om en investering på over 20 millioner kroner skriver Associated Danish Ports, ADP, i en pressemeddelelse. 

Den nye kran skal primært bruges til containerløft men kan også anvendes til krog- og grabkørsel. Med den nye kran råder ADP på Fredericia Havn over 4 mobilkraner, der alle har løftekapacitet over 100 tons. 

Fredericia Havn har 6 ugentlige afgange af containerskibe, og i takt med at skibene bliver større, stiller kunderne krav om effektiv håndtering af containerne, så liggetiden ikke øges. 

"Derfor er en investering i yderligere krankapacitet helt rigtig, for nu kan vi sætte 2 mobilkraner på de fleste opgaver, og dermed øger vi effektiviteten til gavn for havnens kunder," siger Salgs- og marketingchef Ole Haugsted Jørgensen, ADP. 

Fredericia Havn har oplevet 175 % i vækstrate på containertrafikken inden for de seneste fem år. 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078