Ingen udsigt til container konsolidering
De seneste års stilstand for opkøb eller fusioner med containerrederier vil forsætter flere år frem, spår analysehus
Fem år uden store opkøb eller fusioner mellem de tyve største containerrederier viser, at udfordringerne ved at købe sig til større markedsandele har været store og ikke meget tyder på at det bliver nemmere i de kommende år, skriver analysehuset Alphaliner i deres syn på udviklingen i containerbranchen.
Netop færre containerrederier nævnes ofte som en nødvendig vej ud af den krise branchen befinder sig i, men der er en lang række hindringer, der gør en konsolidering gennem opkøb eller fusioner meget vanskelig.
Alphaliner vuderer, at den primære grund til den meget lave opkøbsaktivitet skyldes den generelle pengenød, rederier og rederiernes banker befinder sig i, men analysehuset hæfter sig også ved en lang række andre udfordringer.
Erfaringerne fra tidligere opkøb har vist sig at være dyrt købte, opkøb af skibe på second hand markedet eller nybygninger er billigere end selskabs opkøb og en politisk uvilje i Kina, Korea og Japan mod at fusionere selskaber og derved tabe kontrollen har vist sig at være uoverstigeligt store hindringer for konsolidering i markedet og vil fortsætte med at være det i flere år endnu, vurderer Alphaliner.