23948sdkhjf

Mærsk slipper for konkurrent i Virginia

APM Terminals har ifølge nyhedsbureauet AP fået en konkurrent mindre i kampen om at få lov til at drive havnene i Virginia.
Kapitalfonden Carlyle Group har trukket sig ud af budkrigen, og dermed står APM Terminals tilbage med konkurrence fra den Deutsche Bank-ejede fond RREEF.
Det skriver Berlingske. 
 
APM Terminals lagde tidligere på året et uopfordret bud på driften af havnen Hampton Roads. Efterfølgende er koncessionen sendt i udbud.
 
RREEF driver i forvejen to havne i Nordamerika: Maher Terminals' facilitet i Elizabeth i New Jersey samt Port of Prince Rupert på den canadiske vestkyst. 
 
Deutsche Bank er dog muligvis på vej ud som ejer af fonden, som har en størrelse på omkring 56 mia. dollar ifølge Wall Street Journal.
 
Ud over de tre eksterne bud vil også statsejede Virginia International Terminals, der i øjeblikket driver havnen, byde på at fortsætte som operatør af den statsejede havn.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093